Specifikationer:
DIMMENSIONER | FERRARI 360 |
Drift | Benzin Blyfri95 |
Benzintank | 6,1 ltr |
Brændstofforbrug pr. time | 3,7 ltr |
Maskinbredde | 93 cm |
Arbejdsbredde | 84 cm |
Max arbejdsdybde | 15 cm |
Maskinens egenvægt | 304 kg |
Gear | 3 |
Max kørehastighed | 3,51 km/t |
Hjulstørrelse | 23×8.50-12 (WIDE) |
MOTOR | |
Model | Honda GX390 |
HK | 13,0 |
Oliekapacitet | 1,1 ltr |
Olietype motor | SAE 10W-30 |
Starter | Elstart + Rekylstart |
UDSTYR MEDFØLGER | |
Type | Stennedlægger |
Model | Muratori MWX 84 |
Ekstra vægtklodser | 4 x 15 kg. |
Hjultype | Ekstra brede hjul |
Lej en professionel stennedlægnings fræser i Horsens, Juelsminde, Vejle og omegn
Lej vores professionelle Ferrari 360 stennedlægningsfræser, som har en arbejdsbredde på hele 84 cm.
Hvorfor bruge en stennedlægningsfræser?
Én maskine, fire funktioner:
- Fræsning
- Stennedlægning
- Jævning
- Jordpakning
Vores stennedlægningsfræser er konstrueret specielt til vores tohjulet Ferrari traktor. Dette gør den særdeles anvendelig alle steder, hvor firehjulede traktorer ikke kan komme til. Eksempelvis parcelhuskvarter og lignende.
Enhver, der har brugt en weekend på at grave og vende jord fra morgen til aften, vil vide hvor hårdt og langsommeligt, sådan et projekt kan være. Med en professionel stennedlægningsfræser, sparer du rigtig mange timer, hvis du skal anlægge ny græsplæne. Den er meget mere effektiv end en traditionel havefræser, som ellers også er skabt til at afhjælpe den tunge byrde.
Brugervejledning for Stennedlægningsfræser
Inden Opstart 🌳
- Vigtigt! Fjern alle store sten (større end 5 cm i diameter).
- Fjern alle træstubbe, grene, og andre forhindringer fra området, hvor maskinen skal anvendes.
Opstart af Maskine 🔄
- Aktiver Start Håndtag (B): Sæt håndtaget ned i grøn position (|).
- Tænd for Benzin: Anvend den sorte pind på motoren.
- Tænd for Choker: Brug den grå pind på motoren.
- Tænd Maskinen: Drej nøglen for at starte motoren.
- Sluk for Choker: Skift den grå pind på motoren tilbage til slukket position.
Sådan gør du arbejdet effektivt 👷♂️
- Kør over området 3 gange. Start med at justere maskinen til at gå 5 cm ned i første omgang, dernæst 10 cm, og til sidst 15 cm.
- Vigtigt: Fjern store sten løbende.
Betjeningshåndtag 🕹
- A) Parkeringsbremse: Aktiveres ved transport
- B) Start/Stop Motor: Startes foran ved nøgle
- C) Stop Maskine: Brug dødmandshåndtaget
- D) Kobling: Aktiver først (D) derefter aktiver (C)
- E) Gearvælger
- F) Justering af Knivhøjde
- G) Differentiale Spær
- H) Frem/Bag Vælger
- I) Gashåndtag
- J) Sidejustering af Håndtag
- K) Aktivering af Knive
For at aktivere knivene skal Kobling (D) aktiveres først. Derefter aktiveres dødmandshåndtaget (C). Nu kan du aktiverer knivene ved at skubbe håndtaget (K) frem.
🚨 Vigtigt: Kør altid kun i 1. gear (E) når knivene er i drift.
Vedr. levering af minigraver, minilæsser og stennedlægningsfræser
Vi giver altid en grundig vejledning i hvordan vores stennedlægningsfræser, minigraver og minilæsser virker, dette betyder at du ikke selv kan afhente disse når du lejer hos os. Leveringsprisen fremgår når du bestiller maskinerne ved vores online kasse. Du kan også altid få oplyst leveringsprisen til din adresse ved at kontakte os på telefon 50 360 350
Store hjul trykker mindre på underlaget
Vi har valt at monterer de største hjul, som findes, for at undgå at hjulene trykker for meget på underlaget. Hvis i vælger en anden leverandør så bør i sikre jer, at de ikke anvender smalle hjul, men i stedet brede hjul eller tvillinghjul.
Hvorfor må hjulene ikke være smalle på en stennedlægnings fræser?
Hvis maskinen er udstyret med smalle hjul, kan man risikere at hjulsporene, bliver synlige i græsplænen efterfølgende.
Derfor har vi udstyret vores maskiner med brede 23×8.50-12 traktorhjul, for maksimalt greb, samt minimalt tryk på underlaget.
Hvordan virker en stennedlægningsfræser og hvorfor bør jeg leje en?
En stennedlægningsfræser fungerer ved, at knivene roterer modsat retning af en almindelig fræser, samt med en meget højere rotationshastighed. Dette betyder at alle småsten, jord og jordknolde bliver slynget bagom i fræseren, hvor de rammer et gitter, som får større dele såsom småsten til at falde ned først, hvorefter jorden falder ned ovenpå, så de fleste småsten, som du ellers skal fjerne, nu kommer til at virke som dræn under jorden, hvilket er rigtig godt for din nye græsplæne.
Efter fræseren er der monteret et afretter blad, som jævner jorden ud. Bagerst er der monteret en gittertromle, der efterlader et perfekt såbed.
Sådan Anlægger du en Ny Græsplæne med en Stennedlægningsfræser
Forberedelse er Nøglen
For at opnå de bedste resultater med din stennedlægningsfræser, er det vigtigt at forberede jorden omhyggeligt. Start med at fjerne alle sten og grene med en diameter på mere end 4-5 cm fra det område, du planlægger at fræse. Dette gør det lettere for fræseren at arbejde effektivt.
Hvis der er eksisterende græs på området, klip det ned til en maksimal højde på 1 cm. Dette gør det lettere for fræseren at nå jorden og udføre et effektivt arbejde.
Trin-for-Trin Fræsning
- Første Fræsning: Din første fræsning bør have en dybde på omkring 5 cm. Dette er nødvendigt for at løsne den overfladiske jord og gøre den klar til de efterfølgende fræsninger.
- Anden Fræsning: Den anden omgang fræsning skal udføres i en dybde på mellem 7-10 cm. Dette trin sikrer, at jorden bliver tilstrækkeligt løsnet for optimal græsvækst.
- Planer jorden med en europalle: Efter anden fræsning, planerer du jorden, så du får fjernet forhøjninger og lavninger i overfladen. Dette kan gøres med en europalle som du trækker over jorden.
- Tredje Fræsning: Den sidste fræsning er den dybeste, med en dybde på ca. 13-15 cm. Dette trin er afgørende for at sikre, at jorden er godt forberedt og løsnet til græssåning.
Vigtigt om Sten
Under hele fræsningsprocessen er det vigtigt at fjerne større sten, som du støder på. Dette sikrer ikke kun maskinens levetid men også et jævnt og effektivt resultat.
Efterbehandling for Perfektion
Når fræsningen er fuldført, skal du nivellere jorden for at opnå en flad overflade. En god metode er at bruge en europalle vendt på hovedet. Fastgør et reb til pallen og træk den hen over jorden for at jævne eventuelle ujævnheder.
Så græsfrøene jævnt over det fræsede område og brug en rive til let at dække frøene med et lag jord. Afslut med grundig vanding, især hvis der ikke er meget regn i vejrudsigten.
Ekstra Tips og Rådgivning
Har du at gøre med leret jord? Bland et lag på 2-4 cm. topdressing i med fræseren for at forbedre jordstrukturen. Hvis du er i tvivl om, hvilken type jordforbedring der passer til dit område, er det altid en god idé at konsultere den lokale planteskole for professionel rådgivning.
Ved at følge disse trin kan du sikre, at din græsplæne vil spire og trives.
Hvordan fræser man jorden hvor der har kørt tunge maskiner? Ses oftest ved nybyggeri.
Hvis du har en meget sammenkørt jord, hvor der ofte står vand på, er det nødvendigt at løsne jorden under muldlaget. Muldlaget skrabes af med en minigraver og lægges i bunker. Herefter monterer man et grubbetand, hvorefter denne trækkes igennem jorden, for at løsne denne i en dybde på minimum 50 cm.
En sammenkørt jord også kaldet traktose, ses ofte ved nybyggerier.
Finplanering er så det næste punkt. Dette gøres lettest ved at anvende en EURO palle som du binder en snor i, hvorefter den trækkes over arealet, på kryds og tværs, indtil du selv er tilfreds med niveauet på dit nye jordstykke. Arealet rives til slut, over med en mere fintandet rive, for at fjerne de lidt mindre sten og rodrester. Der skal rives på begge leder.
Hvis jorden er meget blød og porøs, kan det være en god ide at tromle jorden, inden græsset sås.
Stykket er nu klar til såning. Almindelig plænegræs sås med 3 kg pr. 100 m2. Man kan så med hånden eller leje en græssåmaskine. Det mest optimale såtidspunkt er april-maj måned eller august-oktober måned.
Ønsker man en færdig græsplæne med det samme, kan man på det forarbejdede areal lægge rullegræs eller græstørv. Vælger man at lægge rullegræs, er det vigtigt at jorden er vande godt inden lægningen, samt at der efterfølgende vandes jævnligt, såfremt der ikke er anden nedbør. Når rullegræsset er lagt ud i forskudte baner, tromles arealet, så græsset har god kontakt med underlaget.
Se meget mere om etablering af græs her
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.