Vi svarer hurtigt
Kontakt CEMA
Ring til os, hvis du er i tvivl om, hvilken maskine du skal bruge — vi lejer ud hver dag og finder hurtigt den rigtige løsning til din opgave.
| Adresse | Bollervej 131, 8700 Horsens |
|---|---|
| info@cema.dk | |
| Telefontid | Alle hverdage 08:00–17:00 |
| Udlevering | Alle ugens dage 08:00–09:00 |
| CVR | 37465216 |
Mød teamet


Siden 1947
Fra ladcykel til minigraver
Maskinudlejningen er det nyeste, vi laver — men den er ikke noget, vi fandt på fra den ene dag til den anden. Centrum har flyttet ting for folk i Horsens siden 1947. Kun midlerne har skiftet: først ladcykler, så motorcykel og varevogn, siden kul og koks, borde og stole — og i dag minigravere og pladevibratorer.
Den røde tråd er den samme hele vejen igennem: nogen i byen står med en opgave, de ikke kan løfte alene, og så løser vi den. Her er den korte version af de næsten 80 år.
-
1947
Tre ladcykler og en drøm
Centrum bliver stiftet i Horsens med tre trehjulede ladcykler og én elektrisk. Opgaverne er transport rundt i byen — og hver søndag aften den faste tur med filmrullerne fra byens biografer ud til DSB, så de kan nå nattoget til København.
-
1950
Cykelbuddet, der købte forretningen
Arne Kristensen bliver ansat som cykelbud. Et halvt år senere køber han virksomheden. Ladcyklerne ryger ud til fordel for motorcykel med sidevogn, senere en Nimbus, og den første rigtige bil købes hos Auto Sørensen på Åboulevarden — en lukket varevogn, der indtil da havde kørt for Dampvaskeriet i Horsens.

Nimbussen med Cyklebuddet-traileren foran varevognen. Horsens, omkring 1950. -
1960'erne
Kul, koks og brænde
Varmen i Horsens' hjem kommer fra kul og koks, og Centrum kører det ud. De blå VW Transportere med firmanavnet malet på siden bliver et fast syn i gadebilledet. Forretningen vokser ud af sine lokaler, og Arne køber først huset i Møllegade 55, siden Smedegade 78.

VW Transporteren på rute med kul, koks og brænde. Telefonnummeret fyldte næsten lige så meget som firmanavnet. -
1969
Udlejningen begynder
Centrum begynder at leje ud i stedet for kun at køre ud: borde, stole og kuverter til byens fester. Det er en familieforretning i ordets bogstavelige forstand — Arnes kone Tove syr sangskjulerne selv, og børnene sidder og pynter sange til kunderne. Sortimentet vokser i takt med, at horsensianerne spørger efter mere.

Facaden i Smedegade 78. Butiksvinduerne stod fyldt med det, man kunne leje. -
1990
Nyt ejerskab, større opgaver
Anette Mejer overtager udlejningsforretningen 1. april og bygger samarbejder op med eventfirmaer i hele regionen. Centrum bliver et navn, man kender i den østjyske branche.
-
2005
Familien Adsbøl træder ind
Jørgen og Ingerlise Adsbøl køber virksomheden og satser alt på serviceudlejningen. Deres datter Louise er på det tidspunkt restaurantchef på Jørgensens Hotel og har endnu ikke planer om at overtage noget som helst.
-
2016
Louise og Christian overtager
Louise Adsbøl køber forretningen af sine forældre. Hun er uddannet tjener fra det historiske Jørgensens Hotel, og servicetankegangen derfra sætter tonen: kunden skal kunne mærke forskel fra første telefonopkald. Christian Jensen kommer med fra den stik modsatte ende af faget — uddannet entreprenørmaskinmekaniker og mange år som sælger hos N.P. Trucks, SAWO og Mitsubishi Forklifts.
-
2019
Ud på Bollervej 131
Pladsen i byen slipper op, og hele forretningen flytter ud på Bollervej 131. Lager, værksted, kundeservice og udlejning kommer for første gang under samme tag — dét er adressen, du henter maskinerne på i dag.
-
2020
Covid lukker ned — og CEMA bliver født
Da Danmark lukker, forsvinder festudlejningen bogstavelig talt over natten. I stedet for at vente på, at det går over, bygger vi Centrum Maskinudlejning op fra bunden. Christians baggrund som maskinmekaniker gør, at vi ikke bare køber maskiner ind og håber det bedste — vi servicerer og efterser dem selv, inden de kører ud til kunden.
-
I dag
Fire forretninger under ét tag
Maskinudlejningen er i dag mindst lige så stor som festudlejningen var. Vi har tre minigravere, minilæsser, motorbøre og alt det udstyr, en anlægsopgave kræver — og et værksted, der holder det hele kørende.
Hvorfor det betyder noget for dig
79 år i samme by giver en enkel fordel: vi kan ikke tillade os at lave lort i den. Vi bor her selv, kunderne er naboer, og rygtet går hurtigt i Horsens. Derfor er priserne faste og inkl. moms og forsikring, maskinerne efterset af eget værksted, og telefonen bliver taget af én, der selv har stået med grejet i hånden.
Maskinudlejningen er én af fire forretninger i Centrum Gruppen. Skal du købe en maskine i stedet for at leje, eller har du brug for service på din egen, så kig forbi CGR.dk. Er du erhvervskunde og lejer ofte, er ErhvervsPlus stedet at starte.