Sådan lægger du kantsten

Kantsten ser ud som en detalje, man tager til sidst. I virkeligheden er de en bærende del af belægningen: de holder stenene samlet, optager det vandrette tryk fra kørende trafik og giver hele anlægget en skarp afslutning. En belægning uden ordentlig kantsikring vandrer ud til siden, fugerne åbner sig, og efter få år er kanten et bånd af ukrudt og løse sten.

Det, der adskiller en kantsten, der holder, fra en der giver sig, er trekantstøbningen. Fagligt sigter man efter mindst 10 cm understøbning under stenen, 15 cm bagstøbning bag den — altså på den side, hvor trykket kommer fra — og 10 cm forstøbning foran. Betonen skal have en styrkeklasse på C15/20 eller C20/25. Det er bagstøbningen, der oftest bliver nedprioriteret i gør-det-selv-projekter, og det er præcis den, der afgør, om stenen bliver stående, når belægningen trykker på den udefra.

Betonen skal være jordfugtig, ikke flydende. Konsistensen skal være som fugtigt sand, der kan klemmes sammen i hånden og holde formen. Flydende beton løber væk fra stenen, giver ingen bagstøbning og efterlader dig med en kantsten, der står i en pøl af cementvand. Bland kun det, du kan nå at bruge på en time.

Snoren er dit vigtigste værktøj. Spænd den både i den ønskede overkantshøjde og langs linjen, og kontrollér hver eneste sten mod den. En kantsten, der ligger en centimeter for lavt eller er drejet to grader, ses hele vejen ned ad rækken — øjet er ekstremt godt til at opdage en knæk i en lang lige linje.

Fugebredden skal være der. Sæt stenene med 3-5 mm mellemrum, ikke helt sammen. Beton udvider sig ved varme, og uden fuge sprænger kanterne af stenene ved den første rigtig varme sommerdag. Fugerne fyldes bagefter med fugesand eller en cementmørtel, afhængigt af udtryk.

Højden i forhold til belægningen bestemmes af funktionen. Skal kanten holde belægningen inde, sættes overkanten i niveau med den færdige belægning. Skal den også holde græsset ude af indkørslen, sættes den 1-2 cm over. Skal der kunne køres over den — for eksempel ved en overkørsel — bruges en nedsænket type, hvor stenen ligger i niveau eller lige under.

Endelig kurverne. Skal kanten følge en bue, brug korte sten på 50 cm frem for meterlange, eller brug særlige radiussten. Prøv aldrig at tvinge lange sten rundt i en kurve med brede fuger — det ses.