Sådan klargør du jorden til beplantning

De fleste planter, der ikke trives, mangler ikke gødning. De står i den forkerte jord — for kompakt, for sur, for tør eller for våd. Derfor starter enhver beplantning med at finde ud af, hvad du faktisk har.

Begynd med en pH-test. Den koster en tyver i havecentret og fortæller dig mere end alle råd i verden. De fleste haveplanter trives ved pH 6-7. Er du under 5,5, skal der kalkes — 10-15 kg havekalk pr. 100 m² hæver typisk pH med cirka en halv enhed. Er du over 7,5, er jorden kalkholdig, og så skal du vælge planter, der kan lide det, frem for at kæmpe imod. Rododendron, hortensia og blåbær vil have pH under 5,5 og skal have deres eget surbundsbed uanset hvad resten af haven viser.

Så jordtypen. Tag en håndfuld fugtig jord og rul den til en pølse. Kan den ikke holde sammen, er det sandjord: den dræner godt, varmer hurtigt op om foråret, men tørrer ud og udvasker næring. Kan du rulle den tynd og bøje den til en ring uden at den knækker, er det lerjord: næringsrig, men tung, kold og let at komprimere. Begge dele forbedres med det samme: kompost og organisk materiale. Sandjord får bedre vandholdende evne, lerjord får bedre struktur og dræn.

Selve bearbejdningen afhænger af, hvad der var der før. Var det græsplæne, skal grønsværen enten stikkes af eller fræses ned to gange med et par ugers mellemrum, så den når at dø. Fræser du bare én gang og planter, kommer græsset op mellem planterne resten af sæsonen.

Fræsedybden skal være 20-25 cm til bede og 25-30 cm til køkkenhave. Fræs først i én retning og derefter på tværs — én omgang efterlader striber af upåvirket jord mellem tænderne, som du kan se på plantevæksten hele sommeren.

Timingen for fræsning er vigtigere, end folk tror. Jorden skal være fugtig, men ikke våd. Klemmer du en håndfuld sammen, og der løber vand ud, er den for våd — fræser du i den tilstand, ælter du leret til en tæt, iltfattig masse, der bliver stenhård, når den tørrer. Det tager to sæsoner at rette op. Vent en uge.

Er jorden hårdt sammenkørt efter et byggeri eller mange års kørsel, rækker en havefræser ikke. Den arbejder de øverste 25 cm og bryder ikke en komprimeret pløjesål nedenunder. Der skal en grubbetand på en minigraver ned og bryde jorden op i 40-50 cm dybde først. Det er den enkeltinvestering, der oftest afgør, om et nyt bed lykkes på en byggegrund.

Til sidst kompost: 5-10 cm blandet i toppen ved anlæg, og et lag på 3-5 cm som topdressing hvert forår. Det gør mere for jorden over tre år end nogen flaske gødning gør på en sæson.